logo


Grankursus 2019

Dato: 22/10/2019
Kl.: 09:00

Fjenneslev 24/9 2019

 

Indbydelse til grankursus 2019

 

Bestyrelsen for Forbundet af kirke- og kirkegårdsansatte Sorø afdeling indbyder hermed gravere, kirkegårdsledere og medhjælpere til grankursus. I år finder kurset sted tirsdag d. 22/10 2019 på Sørbymagle Kirkegård, Sørby Hovedgade 33, 4200 Slagelse. Vi mødes til morgenkaffe kl. 9.00 i Sørbyhallens cafeteria, Kirkerupvej 16, 4200 Slagelse (Ca. 600 m fra kirkegården)

De seneste år har vi haft fokus på at minimere knæliggende tid, og det fortsætter vi med også i år.

Der bliver indkøbt plastnet og mursten med huller så der vil være mulighed for at prøve det af også. Vi arbejder på at få en kollega der har prøvet at lave gran på net til at vise hvordan hun/han har gjort. Hvis det ikke lykkes vil bestyrelsen efter bedste evne vise hvordan det kan gøres.

Ligesom tidligere år tror vi at du har fundet på alle mulige kreative løsninger i dekorationer, gran på plader eller slidsker, eller noget helt andet. Så det glæder vi os til at se, og håber at du vil dele din viden og kreative ideer med dem der skal til at lægge gran på første gang, eller bare ønsker inspiration. Hvis du har en plade, slidske eller lignende som du gerne vil bruge, og vise brugen af, så tag den gerne med så dine kolleger kan se hvordan du gør.

På kirkegården har graver Carina Rasmussen udvalgt nogle gravsteder som i kan lægge gran på. Vi sørger for at der er sat borde op ude på kirkegården, så der vil være mulighed for at lave dekorationer stående. Hvis du har et  dekorationsmateriale som du gerne vil bruge, eller vise andre brugen af, så må du meget gerne medbringe det så dine kolleger kan få inspiration. Der vil selvfølgelig også være indkøbt gran og noget dekorationsmateriale til jeres brug.

Hvis det er første gang du skal lægge gran på er det ikke noget problem. I virkeligheden er mange af os stadig nye når det kommer til denne form for grandækning! Tag din saks og det varme tøj med, der vil blive taget særligt hånd om dig hvis du ikke har prøvet at lægge gran før. Du bliver sat sammen med 1 eller 2 øvede gravere så du kan blive hjulpet i gang. Det vil hjælpe os meget hvis du allerede når du melder til, siger eller skriver at du ikke har prøvet det før, så vi ved hvor mange der er nye. Vi håber at i vil finde inspiration til hvordan i kan gå hjem og udvikle lige præcis jeres grandækning, når i har lært de grundlæggende teknikker.

Når alle er færdige går vi gravstederne igennem og taler om hvordan og hvad i har gjort. Der vil også i lighed med tidligere år være en afstemning blandt alle deltagerne om hvilket gravsted der er pænest, og der er tilmed også en lille præmie ��

Efter gennemgangen af gravstederne skal vi, ca. kl. 13.00, spise i Sørbyhallens cafeteria. Mad og drikkevarer hele dagen er inkluderet i prisen. Vi forventer at være færdige ca. ved 15-tiden.

Kursusprisen er 400 kr. pr. person. Passive medlemmer betaler kun madprisen (150 kr.)

 Som vanligt er det muligt at betale deltagergebyr via bankoverførsel. Beløbet skal indbetales på regnr. 1551 kontonr. 6008100 senest 18/10 2019 da vores kasserer også skal have en chance for at registrere betalingen. Husk venligst at skrive kirke/kirkegård og om muligt deltagernavn på når pengene overføres. Det er naturligvis også muligt at medbringe kontanter eller check på dagen.

Tilmelding til Svend Erik Madsen (Ørslev kirke) på e-mail: lind@madsen.mail.dk eller telefon 20103065

Sidste tilmelding er mandag d. 14/10 2019 kl. 12.00.

Hvis du får behov for at trække din tilmelding tilbage beder vi om at du gør det senest d. 14/10 2019. Hvis du melder fra senere vil deltagergebyret ikke blive refunderet.

 

Med venlig hilsen

Bestyrelsen for FAKK Sorø afdeling

Pbv. Christian Olsen

Tilmeld dig:
Grankursus 2019

Dato: 22/10/2019
Kl.: 09:00